
Den fleksible nordsøhavn
Thyborøn havn er den let tilgængelige nordsøhavn, både når det gælder fiskeri, bulkgods og projektgods, - maritim service, nybygning, ombygning og reparation, - og offshore konstruktion, O&M og dekommissionering i Nordsøen.
Bulkgods køres flittigt indover Thyborøn Havn
Thyborøn tæller blandt Danmarks 10 største godshavne og er den klart største på søral og grus. Omkring 1,7 mio tons bulkgods køres årligt ind over Thyborøn Havn.
Beliggenhed tæt på havvindmølleparker i Nordsøen
Thyborøn Havn ligger strategisk tæt på de kommende danske havvindmølleparker i Nordsøen Vesterhav Nord/Syd, Thor, EnergiØ og har projektkajanlæg til havvindmøllepark installationer og O&M.
En havn ved Nordsøen, som ligger i læ for vestenvinden
Thyborøn Havn har de bedste besejlingsforhold på den danske nordsøkyst. Selv i barsk vejr anløber skibene blødt gennem Limfjordens brede åbning og ind i havnens østvendte indsejling.
Kvalificeret Maritim Service af lokale virksomheder med helt særligt DNA
En klynge af top professionelle lokale maritime service virksomheder er tilknyttet Thyborøn Havn. De garanterer top kvalitets service med deres lange erfaring med maritim service og tilfredse kunder.
Vestkystens største flydedok
Vestkystens største flydedok ligger i Thyborøn og sammen med beddingen dokkes der over 140 fiskefartøjer, offshorefartøjer ro-ro fartøjer mm. årligt i Thyborøn.
Fleksibilitet og hurtig reaktionsevne
På Thyborøn Havn er vi alle bevidste om hvor stor en betydning det har, at fartøjerne er på søen og ikke venter unødigt i en havn. Vi er fleksible for at give jer de absolut bedste arbejdsbetingelser på vores kajanlæg, og i vil blive mødt af hurtig reaktionsevne og professionalisme hos samtlige virksomheder på Thyborøn Havn.